Medafhængighed i parforhold: Det psykologiske spil

Læsetid: 7 min.

Medafhængighed i parforhold handler om, at den omsorgsfulde person og den udnyttende person ofte synes at finde hinanden. Dette er en meget udbredt parforholdsdynamik, som efterhånden underminerer selvværdet hos den omsorgsfulde part i forholdet. Den udnyttende part har en tendens til at have narcissistiske træk – hvilket bl.a. vil sige, at de er selvcentrerede med et overdrevent behov for opmærksomhed og beundring. Den udnyttende person forsøger at kontrollere det at få kærlighed, opmærksomhed, godkendelse eller sex fra sin partner. Det gør de ved at reagere med fx. vrede, skyld, vold, kritik, irritation, grænseoverskridende berøring og/eller følelsesmæssigt drama, for at få deres vilje. Vedkommende bruger mange former for både åbenlys og skjult kontrol, for at opnå det de ønsker. Derfor er denne type parforhold præget af psykisk vold, som med tiden vil tynge den omsorgsfulde part. Det vil ofte kræve store resurser, at løsrive sig og forlade forholdet.

Medafhængighed og den udnyttende part

Den udnyttende person ønsker ikke blot en masse kontrol, men er ofte selv bange for at blive kontrolleret. Derfor udviser de åbenlyst eller skjult modstand over for at gøre det, som den anden ønsker. Det kan ligefrem synes som en svaghed for dem, at give det den anden ønsker. Den udnyttende person kan gøre ihærdig modstand med benægtelse, forsvar, udsættelse, oprør, uansvarlighed, ligegyldighed, tilbagetrækning og/eller følelsesmæssig kulde. Har man børn med denne personlighedstype er det meget svært, at få et samarbejde sat i værk. Især når først den omsorgsfulde part begynder at få mere personlig power og er ved at finde dem selv igen. Hvis den omsorgsfulde selv har forladt den udnyttende part, kan det ofte være endnu værre. Mange gange vil den udnyttende part også udsætte deres børn for denne uansvarlighed, for at ramme den omsorgsfulde part på deres ømmeste punkt.

I et forhold opererer den udnyttende person, ud fra den overbevisning, at den anden part er ansvarlig for deres følelser. De er overbeviste om, at den anden part skal sørge for, at de har det godt. Hvis de ikke gør det, så vil det gå ud over dem. Ofte vil det også gå ud over deres børn. Børn, der er vidner til denne psykiske vold, vil opleve voldens konsekvenser flere år efter et endeligt brud.

Medafhængighed set fra den omsorgsfuldes side

Den omsorgsfulde person, på den anden side, arbejder ud fra den overbevisning, at de er ansvarlige for den anden persons følelser. Når de gør det rigtige, bliver deres partner glad. På denne vis vil de føle, at de får den anerkendelse, som de har brug for. Omend kun i kort tid, der i virkeligheden bare er små glimt af overfladisk glæde i et ellers dysfunktionelt forhold. Den omsorgsfulde ofrer deres egne behov og ønsker for at tage sig af andres behov og ønsker. Selv når den udnyttende part er i stand til selv at gøre det. Den omsorgsfulde giver til andre af frygt snarere end af kærlighed. De giver for at få. Således er det en meget usund og selvudslettende adfærd.

Hverken dem, der tager imod, eller dem der giver, tager ansvar for deres egne følelser og deres eget velbefindende. De der udnytter forsøger generelt at få kontrol over, at andre giver dem den opmærksomhed og beundring, de har behov for. Mens de omsorgsfulde forsøger at få kontrol over at få anerkendelse på mere skjulte måder, f.eks. ved at adlyde, gøre for meget for andre og/eller ved at tilbageholde deres ønsker og meninger.

Hvordan medafhængighed opstår

Både den omsorgsfulde og den udnyttende part vil ende med at føle sig uelskede eller misforståede i et forhold, der bygger på medafhængighed. Psykisk vold bliver til en naturlig del af dette dysfunktionelle forhold. Denne type af forhold opstår, når den omsorgsfulde forventer, at den anden person skal give dem det, som de ikke giver sig selv. Når de ikke ser, værdsætter, anerkender eller forstår sig selv, og ikke er opmærksomme på deres egne ønsker og behov, vil de altid føle sig dårligt tilpas i forholdet.

Personer i medafhængige forhold vil altid have et problemfyldt forhold. Mange mennesker forlader disse forhold, for at opdage de samme problemer i deres næste forhold. Det kræver personlig udvikling, hvis man ikke skal indlade sig med den samme type igen. Disse to typer kan bytte plads i forskellige forhold, men problemerne forbliver de samme – vrede, afstand, mangel på seksualitet, kedsomhed og følelse af at være uelsket.

Medafhængighed kan heles med tiden

Forhold kan heles, når enkeltpersoner heles. Når begge parter gør sit indre arbejde – fx. ved at begynde at praktisere mindfulness – kan deres relation hele. Det kræver et gennemgribende arbejde med sig selv. Når hver person lærer at tage fuldt personligt ansvar for sine egne følelser og handlinger, holder de op med at trække negativt på hinanden. De skal hver især lære, at elske dem selv og at dele denne kærlighed med hinanden. Men da den udnyttende part har narcissistiske træk, er det meget svært, at nå dertil. Har de narcissistiske træk, ejer de ikke selvindsigt og mener, at de ingen fejl har begået. Tværtimod mener de, at det udelukkende er den omsorgsfulde, der bærer ansvaret for det dysfunktionelle forhold.

At lære at tage 100% ansvar for sine egne følelser er et af de vigtigste tegn på et sundt forhold. Det betyder at lære at være bevidst om, hvad man føler og være åben for at lære. Man er selv ansvarlig for sig selv, sine følelser og sine handlinger.  I stedet for at være et offer og tro, at andre er ansvarlige for sine følelser. At gøre andre folk ansvarlige for sine følelser vil altid føre til store problemer i parforholdet. Du er den eneste, du selv kan ændre. Og når vi taler om personer med narcissistiske træk, så vil de ikke for alvor kunne ændre sig, da deres træk er en del af deres personlighed. Det er derfor vigtigt, at du arbejder med dig selv i stedet.